Eland antilopen er et forholdvis let bytte for specielt løverne, som  gerne tager kampen op med denne kæmpe. Men den forsvarer sig næsten ligeså godt som den afrikanske bøffel og skal ikke undervurderes. Dens lange horn kan nemt spidde en stor kat.

På trods af deres store størrelse skal man ikke undervurdere deres hurtighed. De kan skyde en fart på op til 40 km i timen. De går ofte sammen med andre dyr, så der er flere om at holde vagt.

En fuldvoksen tyr kan veje op til 1 ton, hvilket er ligeså meget som den store kraftige afrikanske bøffel. Gamle hanner lever alene på savannen.

Generelt om elandantilopen

I begyndelsen af 1900-tallet forsøgte man flere steder at erstatte tamkvæget med eland antiloper. Tanken bag dette var, at tamkvæg næsten udelukkende spiser græs, hvilket hurtigt forsvinder fra græsningsarealerne. Eland antiloperne er derimod i langt højere grad specialiseret til et liv med varierende føde afhængig af årstiden. Desuden giver antilopen en stor mængde mørt kød og dens skind er af en høj kvalitet. Derud over producerer den en meget fed mælk med omkring 20% fedt. Der har derfor været gjort forsøg på at tæmme dem og bruge dem som husdyr, men indtil videre uden det store held.

Der bliver desværre færre og færre eland antiloper og mange steder er de helt udryddet fra deres naturlige leveområder, men generelt er antilopen relativt almindeligt. Det er især jagt, der har været en årsag til artens tilbagegang. Dens horn er nærmest enorme. De er mere eller mindre snoede, bagudrettede, og så kan de blive op til 120 cm lange. Hos mange arter af antiloper har hunnen kortere horn end hannen, men lige hos eland-antiloperne har hunnen faktisk de længste horn. De er blot lidt tyndere end hannens. Antilopen kan let kendes på den såkaldte doglap, som er den hudlap, den har ned langs halsen. Ligesom for eksempel gemsbokken er eland-antilopen i stand til at hæve sin kropstemperatur, så den undgår at miste for meget væske. Temperaturen kan hæves med helt op til syv grader, og derved undgår den at miste alt for meget vand igennem sin sved.

Antilopen spiser græs, blade og skud. Den bruger sine hove til at grave løg og rødder op af jorden, og hornene bruger den til at knække grene af træerne med.

I parringssæsonen graver hannerne et hul i jorden. Herefter urinerer de i hullet. Foran i panden har de en kraftig pandelok, som de dypper i urinen. Pandelokken bruges så til at duftmarkere på træer og store sten. Via duftmarkeringerne kommer lugten højere op og spredes derved mere, end hvis urinen bare lå i en pøl på jorden. Det kan være et signal både til andre hanner og til parringsklare hunner.

Vidste du at eland betyder elg på hollandsk og at de første hollandske bosættere valgte at opkalde det store afrikanske dyr efter elgen, som de kendte hjemme fra Europa. Derfor kender vi den også, som elsdyrantilopen.

Eland antiloper trives godt i fangenskab og formerer sig let i zoologiske haver, indhegnede parker og lignende i Europa.