FAMILIEN SASIET 

32 årige Peter og hans famlie bor i et lille hus bygget af ler og komøg. Han er gift med Lorna, 28 år, og de har 3 børn sammen, som alle er piger. De hedder Seleyian på 8 år, som vores støtteprojekt er opkaldt efter, Sein på 6 år og Sianto på 3 år. Og derudover tager familien sig også af en datter fra Lornas familie på 12 år. Peter er ældste søn i en børneflok på 9 børn og Lorna har 4 brødre og en søster.

Peters forældre bor i samme landsby, hvor de bor i et nybygget hus, som Peter har givet dem ved at spare penge op i rigtig mange år. Så nu er de næsten naboer og er lykkelige, når de kan få lov til at se efter børnebørnene, når forældrene arbejder. De har selv en lille efternøler, Peters yngste lillebror, så de har nok at se til i det daglige. De skal også passe deres kvæg, ca. 60-70 stykker, som er Peters fars job. Han starter ud tidlig hver morgen ved solopgang og er tilbage ved solnedgang. Hos masaierne er det mændene, der passer kvæg og kvinderne sørger for resten af arbejdet i familien.

Peters bedstemor bor stadigvæk i en gammel masailandsby, som kun ligger få kilometer væk fra Mara Rianda.

STÆRKE FAMILIEBÅND

Masaierne har, ligesom mange andre indfødte folkeslag rundt om i verden, meget stærke familiebånd. Da Peter er den ældste søn i familien, sørger han for både sine forældre, sine egne børn og andre familiemedlemmers børn, fordi han har mulighed for det. Og den nye beskrivelse alle vi andre har lært igennem coronakrisen, som vi kalder samfundssind, har masaierne kendt til siden kulturens oprindelse. De er der altid for hinanden og de unge sørger altid for deres gamle. Ordet egoisme har en væsentlig mindre betydning i masaisamfundet end i vores mere industrielle og moderne samfund.

Der er også gået op for masaierne, at uddannelse er meget vigtig, hvorfor de gør alt hvad de kan, for at få mulighed for at sende deres børn i skole. Børnenes muligheder kommer før alt andet og efterhånden som skolesystemet i Kenya forbedres og udvikler sig, vil flere og flere forældre sende deres børn i skole. Og det gælder også Peter & Lorna, som har deres to største i skole og den mindste i børnehave.

Peters forældre og bedstemor, billedet til højre, bor alle meget tæt på hinanden og tæt på Peter & Lorna, så de har glæde af hinanden næsten hver dag og er altid klar til at stille op, når der er behov for det. 

PÅ BESØG I DANMARK

Som en af de meget få masaier, der overhovedet får mulighed for at komme udenfor deres eget land, fik Peter muligheden i 2019 for at komme på besøg til Danmark og se hvordan vi levede. Vi var naturligvis godt klar over, at det ville blive et kulturchock af de helt store med modsat fortegn. Han sparede i lang tid og vi valgte at betale noget af hans flyvebillet, så hans rejse kunne blive en realitet.  Det blev 14 fantastiske dage med masser af gode oplevelser rundt om i landet. Kanalrundfart i København, besøg på Fredensborg, Gilleleje,Hundested, Arresø og Tisvildeleje. Vi tog ham også med til Rungstedlund, hvor vores meget kompetente kollega, John Christensen, gav os den store tur rundt i Karen Blixens barndomshjem.

Det er selvfølgelig svært for en masai som Peter, at forstå den overflod af alle livsnødvendigheder, som vi i den moderne verden har adgang til. Det ligger så langt fra hans måde at leve på. Han havde aldrig været uden for Kenya og aldrig siddet i et fly, så der var en masse indtryk, der skulle bearbejdes lige fra start af..

Vi sørgede selfølgelig for, at Peter havde mere end 400 billeder med hjem, så han kunne fortælle en masse historier fra besøget  Danmark og noget af det første familien i Kenya spurgte ham om, da han kom hjem var, hvor mange køer Lone og Kim havde. Rigdom og status hos masaierne måles jo ud fra, hvor meget kvæg de ejer.

Så ja, det er to meget forskellige verdener sat op imod hinanden, som vi var vidne til i de 2 uger. En kæmpe oplevelse, som vi vil huske mange år frem i tiden.

DEN GAMLE KULTUR

Går din rejse til Tanzania eller Kenya, så møder du med stor sandsynlighed de høje, slanke masaier på din vej. Man anslår, at der bor knap én million masaier i Østafrika, fra Nairobi i nord, til Dodoma i syd. Dette traditionelle nomadefolk har i hundredvis af år levet af jagt samt opdrætning af kvæg på den semi-tørre savanne. Denne tilværelse har gjort dem til eksperter i at tilpasse sig de, ofte barske, vilkår på savannen, hvor det at skaffe mad og vand byder på særlige udfordringer. At tilbagelægge lange afstande og gå i dagevis, for at bringe varer til markedet eller for at få lægehjælp er en del af tilværelsen.

 

Ude på sletterne opdrætter masaierne deres kvæg og lever i pagt med naturen, som de har gjort i generationer. Kvæget er omdrejningspunktet om masaiernes tilværelse og deres kost, som består primært af kød, mælk og okseblod, suppleret med den kost som de kan jage og samle i naturen. Masaikulturen er patriarkalsk og ældre mænd har en således en helt særlig status i stammen, hvor dyder som råstyrke og mod er noget, der bliver dyrket. I tidligere tider trådte en masaikriger for alvor ind i de voksnes rækker, når han havde nedlagt en løve. Denne skik er nu fortid, på grund af den faldende løvebestand, men kvaliteter som mod, styrke og mandshjerte dyrkes stadig i rigt mål. En af de mere kuriøse ritualer man kan opleve, er de unge masaimænds interne konkurrence i at hoppe højest. En sand opvisning i råstyrke. Masaimænd dyster om at hoppe højest og vise styrke. Ritualet hedder Adumu og er blot en af de mange stolte traditioner blandt masaierne.

MASAIERNES FREMTID I DEN MODERNE VERDEN

De farverige og ikoniske Masaier og deres kutur er truet af den moderne verdens indtog på det Afrikanske kontinent samt af klimaforandringer. 

Efter mange års lange tørkeperioder forårsaget af det forandrede klima, ændrer naturen sig og masaiernes levegrundlag er langsomt ved at forsvinde. Masaierne er et nobelt og værdigt folk som, på trods af det store tryk og påvirkninger udefra, stolt har formået at holde fast i deres traditionelle levevis og kulturelle identitet. Masaikulturen og bytteøkonomi er bygget på traditionel pastoralisme, og deres kvæg er hjørnestenen i deres livsform, og begynder de at dø på grund af længere og længere tørkeperioder, mister masaierne deres indentitet og deres livsform forsvinder, som vi kender det i dag. Så de har virkelig brug for hjælp fra den moderne verden til at bestå - de kan ikke klare det selv.

Masaierne har allerede lidt rigtig meget i mange år af de konsekvenser, der er forårsaget af den grådighed fra magtfulde mennesker og firmaer, der erhvervede sig mere og mere land. En tendens man desværre har set mange andre steder i verden. Og nu har kimaforandringer med den tiltagende tørke så yderligere øget trykket på masaierne. Spørger man masaierne selv, er der nogle, der ikke tror på en fremtid, som de kender den idag.  

Vi er rigtig mange, der håber på, at kulturen overlever og heldigvis er der flere tiltag igang fra mange sider, som skal hjælpe bl.a. indenfor uddannelse og landbrug. Derudover er der brug for rent drikkevand, som også er et stort problem i de fleste områder i landet. Mange private donationer er med til at få opført nye vandboringer og nye vandtanke.  

Der lever ca. 1 million masaier i Kenya og Tanzania i dag.

Verden vil blive et meget fattigere sted, hvis masaierne og deres stolte kultur bliver opslugt af den moderne verden.