Lidt mere om giraffen

 

Giraffen kan løbe op til 60 km i timen – væsentligt hurtigere end et menneske.

Ældre hanner lever mest alene og de forsvarer ikke deres territorium, kun retten til at parre sig med de grupper af hunner, der er i området.

Giraffen spiser 30-60 kg føde om dagen og drikker mellem 30-50 liter vand af gangen, men kan faktisk leve uden vand i flere dage.

I parringstiden forekommer der ofte kampe mellem rivaliserende hanner. De slår ved at svinge deres lange halse mod hinanden og dermed stange hinanden med hornene. Hunnerne går drægtige i 14 – 15 måneder. Når ungen fødes, er den ca. 2 meter lang. Girafungen starter livet med et barsk fald, da girafhunnen føder stående og føllet falder 1,8 meter til jorden. Faldet skader ikke, men for derimod cirkulationen hurtigere i gang, så føllet hurtigere kan komme på benene. Efter ca. 20 minutter er girafføllet på benene, og derefter følger det moderen i ca. 18 måneder.

I naturen bliver giraffer omkring 25 år gamle. Kun 25% – 50% af ungdyrene overlever til voksenalderen.

Giraffen er det pattedyr, som har det højeste blodtryk af alle. Tidligere troede man, at giraffen også havde et væsentligt større hjerte (vægtprocent i forhold til kroppen) end andre pattedyr på grund af dens lange hals og store krop. Ny forskning har vist, at dette ikke er tilfældet. Giraffen er i stand til at se farver.

Giraffen er en drøvtygger, det vil sige, at når den spiser, tygger den maden, sluger det og så ryger det op i munden igen. Så tygger den lidt mere og til sidst sluger den det hele igen. Ret ulækkert, ikke? Giraffer går rundt i grupper på op til 50 giraffer sammen. Giraffer er et flokdyr, men deres flokke er ikke faste, så nogle gange forlader en giraf flokken. Nogle gange kan det virke som om, de aldrig snakker med hinanden. Før i tiden troede man, at giraffer var stumme, fordi man næsten aldrig hører dem sige noget. I dag har man fundet ud af, at giraffen godt kan sige noget, de taler bare meget lavt. De lyde som giraffen laver kan næsten ikke høres, men for girafferne er de ikke svære at høre – specielt for en mor og hendes unge.

En hård start på livet – og så i børnehave!

Når girafferne føder, er ungen cirka 2 meter lang og vejer omkring 50 kilo. Giraffer føder stående, så deres unger starter livet med et stort fald. Det må gøre ret ondt. Derfor bliver de født med benene først, i modsætning til mennesker, der bliver født med hovedet først. Efter nogle timer kan girafungen gå. Så følger den efter moderen i 18 måneder. Ude i naturen bliver giraffer omkring 25 år gamle. Kun 25 % – 50 % af alle giraffer overlever til de bliver voksne – det vil sige, at hver anden eller fjerde giraf desværre dør, inden den bliver voksen. Hunnerne kan efterlade deres unger i en slags ”børnehave”. Det er for det meste en hun giraf, der holder øje med alle ungerne om dagen, imens at de andre giraffer går ud og først kommer tilbage om aftenen.