Lidt mere om hyænehunden

 

Hyænehundene er meget intelligente og effektive jægere. De jæger i dagtimerne og altid i flok, hvor de forfølger deres bytte med en hastighed på op til 60 km i timen over store afstande, hvilket udmatter deres bytte. Når den førende hund bliver træt, tager en anden over og på den måde kan de holde farten meget længe. Dette helt specielle ”teamwork” gør, at de har en succesrate på 80%. Den højeste af alle pattedyr. De unge hunde får lov til at spise først, når byttet er nedlagt.

Ulig andre sociale rovdyr, er det hunnerne og ikke hannerne, der forlader familieflokken, når de bliver kønsmodne.

Hyænehunden har kun få naturlige fjender hvoraf løven er den, der forårsager flest dødsfald hos arten. Den plettede hyæne stjæler ofte hyænehundenes bytte, hvorfor de må spise hurtigt, når de har nedlagt det.

Dette rovdyr er meget intelligent og er en nøgle til at bevare den naturlige balance i deres omgivelser, da de eliminerer de svage og syge dyr. De er fantastisk gode til at samarbejde og der er ingen fjendskab imellem individerne i flokken.

 

Hyænehundene er hvad man kalder ”konstante vandrere”, da de altid er på farten. Deres typiske aktivitetsområde er ca. 1500 km2, hvilket svarer til hele Masai Mara. Dette er hovedårsagen til, at arten er for kraftig nedadgående, da 1500 km2 faktisk kun er nok område til en eller to flokke.

Hvis der er nyfødte hvalpe, begrænser flokken deres vandring og jagt til områder tættere på reden. Den sociale struktur hos disse dyr er altafgørende, når de har unger. Ungerne mades ved at den voksne gylper maden op og når de er store nok, får de altid lov til at spise først, når et bytte er nedlagt. Alle medlemmer af flokken er med til at passe ungerne, selv alfaparret.

 

STARTEN PÅ JAGTEN

 

Hyænehundene har en meget speciel ceremoniel opførsel, der binder dem sammen og faktisk  starter den forestående jagt. Nogle af hundene, og det er helt tilfældigt hvem, begynder at cirkulere omkring de andre medlemmer af flokken imens de piber og rører ved de andre, indtil de er opstemte, og så er jagten i gang.

 

Selvom hyænehunden før i tiden blev betragtet som en pestilens, er de i Zimbabwe i dag meget stolte af den og betragter den som et symbol på stolthed. Takket være stor indsats fra lokale og NGO-organisationer, er bestanden næsten fordoblet i Zimbabwe de sidste år.  

 

I dag er der kun ca. 6000 afrikanske vildhunde tilbage i Afrika og de største synder i tilbagegangen generelt set, selv om bestanden i Zimbabwe er steget, er løver og os mennesker. De lokale farmere skyder hundene og lægger gift i deres huler. De føler de er en trussel for deres kvæg. Derudover omkommer mange i krybskytternes snarer. Også sygdomme som rabies overføres fra de tamme hunde og kan let udslette en hel flok, bare én hund er inficeret, på grund af deres meget sociale adfærd.