Når impalaen jagtes hopper og springer den i zig-zag for at forvirre det jagede rovdyr. De kan komme op på en fart af 60 km i timen.

Når impalaerne opholder sig i nærheden af vand for at drikke, kan de også bllive bytte for de lurende krokodiller. Man har ofte set, at en impala er blevet taget i luften i et forsøg på at frydse et mindre vandløb, hvor krokodillen har ligge på lur.

En Impalaflok ledes af en han, som kan have op til 100 hunner at styre. Han bliver ofte udfordret af yngre hanner, som ønsker at overtage flokken og retten til at parre sig.

Generelt om impalaen

Impalen er en af de mest almindelige antilopearter i Afrika og favoritbytte for specielt leoparden, men også for geparder og løver. 

Det er en smuk antilope på størrelse med et rådyr. Den lever på savanner, åbne sletter og i åben skov, altid tæt på vand.

I parringstiden opvarter hannen sædvanligvis en gruppe hunner. Han søger at imponere ved at fremvise sine horn, lægge ørene tilbage og løfte halen. Hvis to konkurrerende hanner mødes, udkæmpes en duel bestående af tre dele. Først gaber den indtrængende og fremviser bug og tunge. Siden sænker han hovedet for at udfordre til kamp. I anden fase står rivalerne med løftet hoved og går frem og tilbage. Hvis dette ikke fører til afgørelse, sætter de hornene mod hinanden og presser indtil den ene giver op. Det er ikke størrelsen af hornene der afgører en kamp imellem rivaler, men derimod vægt og kondition.

Impalaen lever på den åbne græssavanne og i udkanten af skovområder. Her lever de i sociale flokke. Typisk lever hunnerne i store grupper på op til 100 individer, hvor unge hanner bliver presset ud af flokken, når de bliver omkring 6 måneder gamle. De unge hanner samler sig i bachelorgrupper, indtil de bliver store nok til at tilkæmpe sig et territorie og kæmpe om retten til at parre hunnerne. Men når tørtiden sætter ind, glemmes alt om territorier og både hunner og hanner fra mange flokke samles i store hjorde, som så går 5-10 km om dagen for at fine føde og vand. De skal drikke hver dag i tørkeperioden hvilket de ikke behøver i regntiden, da de her får væske nok fra det græs, som de spiser.

Kampene om hunnerne foregår med hannernes lyreformede horn, som kan blive helt op til 90 cm. lange. Hunnerne får ingen horn, og er lidt mindre end hannerne. Generelt kendetegnes impalaen ved at være en meget slank, mellemstor antilope med rødbrun pels på oversiden og lys underside. Deres tandsæt i undermunden, tandkammen, er lidt speciel, da den ligner lemurens. Tandkammen har til funktion at fjerne parasitter fra pels og hud under pelspleje.

Hunnerne får 1 kalv i året, som straks "lægges hen". Dette betyder, at kalven gemmes i det høje græs, og derefter efterlades det meste af dagen. Hunnen kommer tilbage og lader kalven die et par gange i løbet af dagen. Denne strategi hjælper til at skjule kalven mens den er lille og et nemt bytte. Når den bliver ældre, og mere sikker på benene, følger den med flokken rundt. En impalaunge fødes altid midt på dagen, da det er mere sikkert m.h.t. rovdyr.

Impalaen er et typisk byttedyr for både geparder, leoparder og løver. I en jagtsituation vil impalaen benytte sig af to karakteristiske flugtteknikker. Impalaen kan lave et meget højt og langt hop, hvor den springer 3 meter op i luften, og samtidigt kan nå op til 10 meter hen over jorden. Typisk vil den simpelthen springe over andre impalaer som starten på sin flugt. Derefter benytter den en serie af hop, hvor den lander på forbenene og sparker ud i luften med bagbenene, lander igen og sætter af i en anden retning for at forvirre rovdyret. Under flugten kan impalaen nå høje hastigheder og udføre op til ni meter lange spring. De løber som regel blot til nærmeste skjulested. De kan løbe op til 60 km i timen og undgår derfor ofte at blive bytte for rovdyrene, når de jages om dagen. Situationen er anderledes om natten, da de ikke har det samme gode nattesyn som rovdyrene.