Roslevphoto.com

ISFUGL / KINGFISHER

16 arter i hele Afrika




Isfuglen lever mange steder i verden fra Australien i syd til Skandinavien i nord. Der er 86 arter på verdensplan.


Den er udbredt i det meste af Afrika syd for Sahara. Af de 16 arter der er på kontinentet, findes de 10 i Syd- & Østafrika.


De er fantastiske flyvere og ganske effektive fiskere. De fanger deres bytte i ca. 50% af tilfældene og det går så hurtigt, at

man kan have svært ved at følge den med det blotte øje. Fra den forlader den gren den sidder på til den er tilbage med en fisk,

går der kun 1-2 sekunder.


Den mindste isfugl er den afrikanske dværgisfugl. Den måler ca. 10 cm i længden og vejer imellem 9-12 g.

Den største isfugl  i Afrika er Giant Kingfisher, som måler op til 46 cm i længden og vejer imellem 255-426 g.


De fleste isfugle er meget farvestrålende med blå som den mest dominerende farve.





Generelt om isfuglen




FØDE:

 

De fleste af isfuglene lever i nærheden af ferskvand, hvor de har let ved at fange fisk. Men en del arter lever også af insekter, frøer, orme, edderkobber, små slanger og andre mindre krybdyr.

Hver unge kan spise 12-18 fisk/insekter om dagen og de bliver fodret efter tur. Når en unge har fået mad flytter den sig bagerst så den næste kan få. Denne adfærd er yderst sjælden blandt fugle. 


FJENDER:


Isfuglens største fjender er ræve, vaskebjørne, katte og slanger. Men det bliver også jaget af andre små pattedyr og større fugle. Deres æg bliver også ofte taget fra deres reder af de samme fjender.


 

LEVETID:


Den gennemsnitlige levetid for en isfugl er 15 år, men kun halvdelen overlever den første uge eller to. Rigtig mange drukner lige efter de er blevet flyvefærdige. Den ældste isfugl man kender til, blev 21 år. Deres reder er fyldt med ben, knogler og ekskrementer og dette gør dem nogle af verdens mest uhygiejniske fugle.


SPECIELLE EGENSKABER:


Isfuglen har et fantastisk syn og kan se farver. De er også i stand til at kompensere for forskydning i vandoverfladen og reflektioner, når de fisker under vandet. De er også i stand til at vurdere vanddybde meget præcist. De er udstyret med en ekstra membran, der beskytter deres øjne, når de rammer vandet.


REDE/UNGER:


Isfugle er territoriale og nogle arter forsvarer deres område meget aggresivt. De er generelt monogame, man det kan afvige fra art til art. De fleste arter bygger deres reder i huller i flod- & søbrinke og nogle bygger deres reder i huller i træer. Både hannerne og hunnerne hjælper til med at bygge reden. Under redebygningen flyver isfuglen imod det valgte sted med stor kraft for at lave hullet, og ofte kommer de til skade ved denne manøvre. Den længste rede man har fundet er fra Giant Kinfisher og er 8,5 meter lang, men normalt er de 130-140 cm lange.


sfuglen kan få 2-3 kuld unger om året. Ungerne er klar til at forlade reden efter 24-25 dage afhængig af madforsyningen. Får de lidt mad, kan det tage op til 37 dage, før de forlader reden. Æggene er hvide i forskellige nuancer alt efter hvilken art. Det sammegælder antal æg. Nogle arter lægger kun 2 æg og nogle lægger op til 10 æg. Det almindellige er omkring 6 æg. Begge køn ruger på æggene. ungerne bliver hos forældrene i op til 4 måneder.


Isfuglen er generelt en meget sky fugl, men alligevel ses de ofte i nærheden af mennesker. 


De 16 arter i Afrika er:


AFRIKANSK DVÆRG ISFUGL

PYGMÆ ISFUGL

HVIDBUGET ISFUGL

LILLE SMYRNA ISFUGL

GRÅ-HOVEDET ISFUGL

STRIPEDE ISFUGL

BRUN-SKULDRET ISFUGL

MALIMBICA ISFUGL

SKOV ISFUGL

AFRIKANSK MANGROVE ISFUGL

MALAKIT ISFUGL

BLÅRYGGET ISFUGL

FLOD ISFUGL

KRAVE ISFUGL

KÆMPE STØDFISKER

GRÅFISKER

Kæmpe stødfisker med nyfanget fisk ved Niavashiasøen i Kenya.

Isfuglen fanger sit bytte i op til 50% af tilfældene og det tager kun ca. 1-2 sekunder fra den forlader en gren til den er tilbage igen med byttet.

EKSTRA FAKTA OM ISFUGLEN


Afrikas hurtige fisker

Giant Kingfisher er den største art i Afrika og den ses over det meste af kontinentet syd for Sahara. Arten måler helt op til 46 cm i længden. Det er også den, der laver den største rede. Den lever primært af fisk fra ferskvand.

Den grå-hovdet isfugl lever hovedsageligt af insekter og ses ofte sidde i træerne langs floder og søer. Som navnet antyder, har den et gråt hoved og bryst.

Den lever i tørre områder som savanne og skovland. Ses ofte i nærheden af vand, men jager ikke i vandet lever i områder op til 2200 m over havet

Pygmæ isfuglen lever mest af insekter, edderkobber og mindre krypdyr. De dominerende farver er blå, brun og orange. Man kan ikke se forskel på kønene.

Den er 11-13 cm lang. Lever på savanne og i skovland.

ROSLEVPHOTO.COM - E-mail: info@roslevphoto.com - Telefon: 28 71 36 48 - web: www.roslevphoto.com