Roslevphoto.com

KOANTILOPE (Hartebeest)

ANTILOPEN MED DET SJOVE NAVN HARTEBEEST


Koantilopen, også kaldet kongoni eller almindelig hartebeest, er en stor og kraftigt bygget antilope, der lever på tørre savanner i Afrika. Den er et populært jagtvildt på grund af det velsmagende kød. Navnet hartebeest kommer fra afrikaans og betyder "hjortedyr", af hert/hart = hjort, beest = dyr

Antilopen minder meget om Topien i bygning og statur.

 

Koantilopen er en stor antilope med en skulderhøjde på lige over en meter og typisk 200-250 centimeter lang. Vægten er 100-200 kilogram. Halen, der er 40-60 cm, ender i en sort dusk. Af andre markante træk kan nævnes de lange ben (ofte med sorte tegninger), et stort brystparti, skarpt skrånende ryg, en kort hals, langt smalt hoved og spidse ører. Pelsen er generelt kort og skinnende. Farven varierer alt efter underart fra lysebrun til gråbrun. Begge køn har horn, der er spiralsnoede eller lyreformede, alt efter underart.

EKSTRA FAKTA OM KOANTILOPEN


Hartebeest

Stort set alle antiloper og gazeller føder midt på dagen, hvor de store rovdyr er mest inaktive. Men de skal stadigvæk være meget opmærksomme, da de store katte jo er oppotunister, tager de hvad de kan få - også om dagen, specielt et let bytte.

Koantiloperne ses mest i flok og ofte sammen med andre antiloper eller zebraer.

De er meget hurtige og kan løbe op til 80 km i timen, hvilket betyder, at de kan løbe fra de fleste rovdyr. 

Koantilopen minder meget om topien i udseende, kropsbygning og størrelse, men hovedet er lidt mere aflangt, hornene lyraformede og så er farven også anderledes.

Generelt om koantilopen


 


Koantilopen forekom tidligere på savanner over hele Afrika, men i dag findes den kun med spredte populationer. Arten erstattes mod syd i Afrika af de nærtbeslægtede arter ”Lichtensteins koantilope” og kaama. Den nordafrikanske underart blev udryddet i 1900-tallet.

Koantilopen er uddød i Algeriet, Egypten, Lesotho, Libyen, Marokko, Somalia og Tunesien, men er blevet genudsat i Swaziland og Zimbabwe. Man støder ofte på dem på savannerne i Kenya og Tanzania.


Koantilopen er aktiv om dagen og lever i flokke. Trods at for- og bagben er af forskellig længde kan den under flugten løbe med op til 80 km/t. Som hos flere andre antiloper er flokkene opdelt efter køn.


Hunner og deres unger lever i flokke på op til 300 individer. Undertiden er flokkene endnu større, især i Serengeti nationalpark, hvor den er almindelig. Andre grupper udgøres af unge hanner. Når hannerne er tre eller fire år gamle kan de etablere et revir, hvor de tager kontrol over områdets hunner. Omkring otte år gamle mister hannerne deres territorium på grund af forringet styrke og undgår herefter kontakt med andre koantiloper. Koantilopen kan blive op til 20 år gammel, men de fleste dør inden de bliver ti år gamle.


Føden udgøres hovedsageligt af græs, men de æder også urter og blade fra buske. Om muligt drikker de regelmæssigt, men de kan klare sig længere tid uden vand, da de får meget væske igennem deres føde.


Koantilopens største fjender er løver og den plettede hyæne og sjakaler tager deres nyfødte unger. Når andre antilopearter er tilstede, jages den mindre, da rovdyrene foretrækker enten gnuer, impalaer, zebraer, thomsons gazelle eller grants gazeller.



Levetid:                        

10 - 20 år

Drægtighed:

8 måneder

Unger:

1 unge (kid) 

Vægt:

120 - 180 kg

Størrelse:

200 - 250 cm

Habitat

Afrika syd for Sahara

Kønsmodne

Hun: 16 måneder han: 2 år

ROSLEVPHOTO.COM - E-mail: info@roslevphoto.com - Telefon: 28 71 36 48 - web: www.roslevphoto.com