VANDETS UBESTRIDTE HERSKER
Krokodiller er en orden af oftest store, halvakvatiske krybdyr. De opstod for 83,5 millioner år siden under den sene kridttid og er de nulevende dyr, der er nærmest beslægtede med fuglene. Ordenen krokodiller omfatter egentlige krokodiller, alligatorer, kaimaner samt gavial og uægte gavial.
Det er store, kraftigt byggede, firbenlignende krybdyr med lange, flade snuder og øjne, ører og næsebor placeret øverst på hovedet. De svømmer godt og kan desuden bevæge sig på land. Huden er tyk og dækket af ikke-overlappende skæl. Tænderne er kegleformede og biddet er kraftfuldt. Krokodiller forekommer hovedsageligt i tropisk lavland, men alligatorer findes desuden i det sydøstlige USA og iYangtze-floden i Kina. De er mest kødædende, alt efter art æder de dyr som fisk, krebsdyr, bløddyr, fugle og pattedyr.
Hunner lægger deres æg i et hul eller i en dynge. Til forskel fra de fleste andre krybdyr drager de omsorg for ungerne efter klækning. 84 personer blev ofre for krokodillen Osama, som blev indfanget i Uganda år 2005. Man tror at den sover, men den er hurtig som lynet, når den kaster sig over sit bytte!
Den art der findes i Afrika er Nilkrokodillen, som er den næststørste art efter Saltvandskrokodillen.
Flodens konge
En krokodille kan nemt nedlægge en antilope, eller gnuer. Der er sågar set krokodiller, der tager kampe op med elefanter. Afhængigt af dyrets størrelse, er det også forskelligt hvornår krokodillen har behov for at spise igen. Efter et store bytte kan den leve uden mad i flere måneder.
Krokodillen er i sit rette element, når den befinder sig i vandet, hvor den kan svømme med en fart af 30-35 km i timen. Når den er på land, kan den løbe 12-15 km i timen. Den kan være neddykket i op til 30 minutter.
Når den så dykker, lukker den sine næsebor, for at forhindre den i at drukne.
Krokodillens mund består af mellem 40-80 tænder, som den producerer hele livet. De er placeret i krokodillens mund, der har nogle eminent kraftige kæber. Krokodillen bruger sin styrke til at fastholde sit bytte. Tænderne bruges herved ikke til at tygge med, men i stedet at flå kød fra de nedlagte dyr.
Nilkrokodillen, som faktisk i dag er udryddet i Nilen, opholder sig om natten i vandet, hvor den jager sin føde. Dagen tilbringer den som oftest på flodbredden eller i græsset. Har krokodillen det for varmt, åbner den munden, så fordampningen fra mundens slimhinder køler den ned. Hvis det bliver for varmt, fortrækker krokodillen ind i skyggen eller ned i vandet. Da krokodillen hører til de koldblodede dyr, er den afhængig af varme, for at få energi. Derfor ser man den ofte liggende i solen på flodbredden eller en klippeformation. Men da den ikke kan svede, er den også meget afhængig af muligheden for at komme i vandet og blive afkølet. Hvis ikke denne mulighed er til stede, vil den dø af overophedning.
Kodillen har en unik yngelpleje. Efter parringen graver hunnen en rede i flodbrinken, hvor æggene lægges ca. en halv meter nede. Reden dækkes til med sand og dødt plantemateriale, og i de næste tre måneder vogter hunnen over reden. Enhver fjende jages væk fra reden. Når æggene er tæt på at klækkes, udstøder ungerne kvækkende lyde. Lyden tiltrækker hunnen, som graver ungerne op. Herefter kravler ungerne op på hunnens næse og ryg, og hun transporterer dem ned til floden. Her kommer de i "børnehave", da alle hunkrokodillerne i området beskytter deres fælles afkom. Når hunnen svømmer ud for at fouragere, følger ungerne ikke med - de venter i "børnehaven". Efter en måned kan ungerne klare sig selv, men først når de er ca. 7 år, er de så store, at de ikke er i fare for at blive ædt af et rovdyr. Det er hunnen, der bestemmer ungernes køn ved at regulerer temperaturen i reden. Er den imellem 26-31 grader, bliver det hunner og er den imellem 31-34 grader, bliver det hanner. Hvis temperaturen bliver højere, bliver de fleste unger af hunkøn.
Krokodillen er i sit rette element, når den befinder sig i vandet, hvor den kan svømme med en fart af 30-35 km i timen. Når den er på land, kan den løbe 12-15 km i timen.
Krokodiller er længe om at fordøje deres føde. Nogle dage har krokodillen ædt et meget stort bytte som fx en antilope, og så går der lang tid, før krokodillen igen går på jagt. Har den fået fat i en gnu, kan der gå en måned. Hvis det er små fisk, fordøjes de hurtigere, og krokodillen er sulten igen i løbet af et døgn.
Levetid: | 75-100 år |
Drægtighed: | Der ruges i 3 måneder |
Unger: | 16-60 æg. |
Vægt: | Han: op til 1000 kg |
Størrelse: | Op til 6 meter lang |
Habitat: | Afrika syd for Sahara |
Kønsmodne: | år de er ca. 2 meter lange |
ROSLEVPHOTO.COM - E-mail: info@roslevphoto.com - Telefon: 28 71 36 48 - web: www.roslevphoto.com
