Generelt om løven

Løven er en af de fem store katte i slægten Panthera og et medlem af kattefamilien. Det er den næststørste nulevende katte art efter tigeren, hvor nogle hanner kan veje over 250 kg. Der findes vilde løver i det Afrika syd for Sahara og i Asien (hvor en truet bestand lever i Gir Forest National Park I Indien). Løverne forsvandt fra Nordafrika og Sydvestasien for mange år siden, men dog i historisk tid. Indtil slutningen af Pleistocæn, for omkring 10.000 år siden, var løven det mest udbredte landpattedyr efter mennesket. Den kunne findes i størstedelen af Afrika, igennem hele Eurasien fra det vestlige Europa til Indien, og i Amerika fra Yukon til Peru.

 

LEVEVIS:

I naturen lever hanner sjældent mere end 10 til 14 år, da de skader de pådrager sig ved konstant at slås med andre hanner væsentligt reducerer deres levetid. I fangenskab kan de leve i mere end 20 år. Løven opholder sig typisk på savannen og på græssletter, selvom de kan søge til bushen og skove. Løver er usædvanligt sociale dyr sammenlignet med andre katte. En løveflok består af beslægtede hunner og unger, samt en mindre gruppe halvvoksne hanner. Grupper af hunløver jager typisk sammen, og angriber normalt store hovdyr. Løver er øverst i fødekæden, og indgår som en vital del af økosystemet, selvom de også æder ådsler, hvis muligheden byder sig. Løver jager normalt ikke mennesker, selvom der har været eksempler på at det er sket.

 

JAGT & BYTTEDYR:

En løve skal ind på en afstand af max. 30 meter, før den kan igangsætte sin jagt på byttet. Er afstanden længere, er det dømt til at mislykkes.

Løver er kraftfulde dyr som oftest jager i koordinerede grupper og sniger sig ind på deres valgte bytte. De er dog ikke specielt kendt for deres udholdenhed – for eksempel er en løvindes hjerte kun 0,57 % af hendes kropsvægt (hannens hjerte er omkring 0,45 % af kropsvægten), hvorimod en hyænes hjerte er tæt på 1 % af dens kropsvægt. Derfor skal løverne være tæt på deres byttedyr før de starter angrebet – selvom de kan nå hastigheder på 80 km/t kan de kun gøre det over en kort spurt. De udnytter forhold som reducerer deres synlighed; mange drab finder sted i nærheden af en eller anden form for dække eller de sker om natten. De sniger sig ind på offeret indtil de når en afstand på omtrent 30 meter eller mindre. Typisk vil flere løvinder arbejde sammen og omringe byttedyrets flok fra flere sider. Når de har sneget sig ind på en flok, vælger de oftest det nærmeste dyr som mål. Angrebet er kort og kraftfuldt; de forsøger at fange offeret med en hurtig spurt og et afsluttende spring. Byttet dræbes oftest ved kvælning. Byttet kan også dræbes ved at løven omslutter dyrets mund og næsebor med sine kæber (hvilket også vil resultere i kvælning). Mindre byttedyr kan dog blot dræbes ved et hårdt slag fra en løves pote.

Løvernes byttedyr er hovedsageligt store pattedyr, specielt gnuer, impalaer, zebraer, bøfler og vortesvin.  Mange andre arter jages også, afhængigt af tilgængelighed. Disse omfatter normalt hovdyr som vejer mellem 50 og 300 kg såsom kudu, hartebeest, gemsbok og elanantiloper. Til tider kan de tage relativt små arter såsom Thomsongazeller eller springbukke. Løver som jager i grupper er i stand til at nedlægge de fleste dyr, selv sunde, voksne dyr, men de angriber generelt sjældent meget store byttedyr, såsom fuldvoksne giraffer, på grund af faren for at komme til skade.

 

Løven er en sårbar art, og bestanden i Afrika blev i løbet af de sidste to årtier af det 20. århundrede reduceret med 30-50 %. Løvebestande har svært ved at opretholde sig selv udenfor reservater og nationalparker. Selvom grunden til tilbagegangen ikke er fuldt forstået, så er tab af levesteder og konflikter med mennesker i øjeblikket de to største kilder til bekymring. Løver er blevet holdt i menagerier siden romerriget, og har været meget eftertragtede til fremvisning i zoologiske haver over hele verden siden slutningen af det 18. århundrede. Flere zoologiske haver samarbejder globalt i avlsprogrammer for den truede asiatiske underart.