Lidt mere om sjakalen

Sjakalen har et meget hundelignende udseende og er et lille eller mellem størrelse af et rovdyr. Sjakalen har en længde på omkring 45 til 60 centimeter, hvor guldsjakalen kan blive helt op til 1 meter lang. Derudover når den

en skulderhøjde på 30 til 50 centimeter og vejer omkring 6 til 15 kilo.

Skaberaksjakalen er den eneste art der findes i Tanzania, hvor de andre findes i andre steder i Afrika og verdensdele. Skaberaksjakalen har en gulbrun pels med en sortgrå saddel lignende hen over ryggen.

Sjakalen findes i mange steder over hele verden. Skaberaksjakalen lever på savannen, i både Østafrika og Sydafrika. Den stribede sjakal er grå med en sort og hvid stribe på siden af dens krop. Den findes typisk i det centrale Afrika, hvor der findes frodige savanne områder. Til sidst er der guldsjakalen som bliver kaldt “guld” på grund af dens gyldenbrune pels, som er kort og grov. Den er desuden sortspættet på dens ryg. Guldsjakalen findes i det sydlige Asien, helt fra Myanmar i øst til det sydlige Rusland og Balkan i vest. Den findes dog også i Afrika, men her er det i det nordlige Afrika.

Sjakalen er typisk aktiv om natten, dog sker det, at den også er aktiv om dagen. Sjakalen får sin søvn passet i huler i gamle termitter, hvor den hviler om dagen. Det er vigtig for sjakalen at forsvare sit territorium, som ligger omkring dens hule, og sørger for de har hulen for dem selv. Sjakaler lever oftest i par, men deler dog et større fourageringsområde med andre sjakaler. Hunnen går drægtig i to måneder og føder omkring 3 til 4 unger. Når ungerne bliver ældre, bliver de hos forældrene og hjælper med opfostringen af unger i kommende kuld.

Sjakalens føde

Sjakalen er altædende, som kan spise alt hvad der giver den energi. Dog har den nogle favoritter såsom planter, kadavere, insekter og mindre gnavere. Nogle gange kan den også have fanget en mindre antilopeart, som den deler med resten af familien. Der er desuden eksempler på at sjakaler har jaget i flokke og nedlagt ikke kun mindre antiloper, men voksne, store antiloper. Derudover kan den tage får og betragtes i store dele af udbredelsesområdet som et skadedyr.

Sjakalen danner monogame ynglepar og lever i små familiegrupper, hvor der kan være ”hjælpere” tilknyttet. Disse hjælpere er hvalpe fra tidligere år. Parrets aktivitet er meget synkroniseret, og både han og hun deltager i yngelpleje og territoriehævdelse. Tilstedeværelse af en hjælper øger familiens overlevelse markant, da den kan hjælpe med fødesøgning og yngelpleje.

Parret holder til i en ynglehule, som kan være en grav, de selv graver eller overtager fra en anden art. I områder med klippegrund laves hulen mellem klippesprækker.