PUMBA FRA LØVERNES KONGE

Vortesvinet er et gråt svin, med fire vortelignende gevækster i hovedet, som har givet anledning til dets navn. Det er et meget

kompakt dyr, som har lange tynde ben og en gul/orange man. Det har lange hjørnetænder på helt op til 60 cm. Disse hjørnetænder gør den populær til trofæjagt, mens lokalbefolkningen jager den for at spise den. Det lever i de fleste lande syd for Sahara.

Det bruger tænderne som våben og graveredskab. Ulig andre svin bor de i jordhuler.

Deres foretrukne føde er græs.

Det lever i små familie flokke og føder 1-8 (det normale er 3-7) grise pr. kuld. Grisene dier i op mod 4 mdr.

Det er et dagaktivt dyr, som kan løbe med en fart på op til 55 km/t. Når det løber, står halen lige op i vejret. Kaldes derfor af mange ”Wi-Fi pig”

Social adfærd: Holder sammen i familiegrupper, som består af hunner med unger. Hanner kan søge sammen i ungkarlegrupper,

men lever ellers alene og opsøger kun hunnerne for at parre sig med dem.

I tørkeperioder, hvor byttedyrene er få, står de øverst på menuen hos mange af rovdyrene. 

Lidt mere om vortesvinet

 

Vortesvin er i samme familie som vores tamme svin, men har en meget anderledes levevis.

Disse robuste dyr er ikke blandt verdens mest smukke og behagelige dyr—Deres store flade hoveder er dækket med "vorter", som faktisk er beskyttelsesanordninger. De har også fire spidse og skarpe stødtænder, som de bruger til at slås og beskytte sig med. De er mest skaldede, men har lidt hår på topppen af hovedet og ned ad ryggen.

Selvom vortesvinet virker glubsk, er de faktisk bare græsspisere. De spiser græs og planter og bruger også deres snuder til at grave efter rødder. Når de blliver overrasket eller føler sig truet, kan de løbe forbavsende hurtigt med en fart på op til 50km i timen. 

Vortesvin har meget let ved at tilpasse sig og er faktisk i stand til at undvære vand i lange perioder, helt op til flere måneder i tørkeperioderne.

Vortesvinet overtager ofter tomme jordhuler efter jordsvinet.

De vælger hellere flugt end kamp og søger efter disse huler, hvor de så bakker ind, så de har deres store stødtænder klar til at forsvare sig, hvis situationen skulle opstå. Vortesvinet bruger også disse huler til at føde deres unger. De får typisk mellem 3-7 unger, som dier i ca. fire måneder. 

Vortesvin er meget dagaktive, men de færdes mest tidlig morgen eller sen aften, da de ikke tåler den meget stærke sol. Vortesvin findes kun i Afrika både i ørken og i grønne arealer. Vortesvin familier lever i små jordhuler, en familie består af en so og et antal smågrise fra sidste fødsler og hunner fra tidligere fødsel. Det er ikke en orne der leder familien, men de lever dog med familien.

Vortesvin er flokdyr og lever i små familie flokke og føder omkring 1 til 8 små grise pr kuld. Vortesvin er kendt for at smide sig i mudder og være helt indsmurt ind i det, men det er ikke helt uden grund. De gør det nemlig for at beskytte sig selv mod solen, men de gør det også for at beskytte sig mod flåter, blodmider osv. Det mudderen gør er at lægge et lille mudder lag på huden, som gør at mudderen virker beskyttende på vortesvinets hud. Fuglene hjælper også til med at bekæmpe insekterne. De sidder ofte på ryggen af vortesvine og tager for sig af retterne gemt i pelsen.