Vores store passion er at dokumentere vores vilde natur, både i Danmark og i udlandet. Vi har igennem de sidste 20 år begge arbejdet med alle former for fotografering, men efterhånden som tiden er gået, er vores kærlighed faldet på naturen, og vi bruger i dag det meste af vores tid på at bevæge os rundt i naturen og forevige de fantastiske scenarier, der åbenbarer sig for os.
ROSLEVPHOTO.COM - E-mail: info@roslevphoto.com - Telefon: 28 71 36 48 - web: www.roslevphoto.com
Vores rejser til Afrika
Afrika er for mange et utroligt facinerende kontinent med sin historie, mystik og ikke mindst det helt fantastiske vilde dyreliv. Store områder er stadig uberørt, dyrene lever som de altid har gjort, men menneskers påvirkning har sat sine dybe spor. Tiden arbejder imod den vilde natur, og da vi mennesker jo hele tiden skal bruge mere og mere plads til at bebygge og opdyrke, sker det desværre på bekostning af den vilde natur. Dyrenes naturlige habitater skrumper mere og mere ind og konflikterne med mennesker tager til.
Derfor deltager vi i flere forskellige hjælpeprojekter, der skal være med til at hjælpe og beskytte den meget værdifulde natur og dyrelivet i Afrika. Heldigvis er der rigtig mange på verdensplan, der hjælper hvad de kan, og forhåbentlig vil vi og vores efterkommere snart kunne se resultaterne i nær fremtid.